3 SKAL - SPILLET.

EFFEKT.

 

Publikum bliver præsenteret for tre valnøddeskaller, og en lille ært eller kugle. Du dækker ærten til med en af skallerne, og skubber skallerne lidt rundt. Så skal man vædde med spillerne om, hvilken skal ærten ligger under. Ligegyldig hvilken skal publikum vælger, er det altid kunstneren der beholder ærten til sidst, da han ved hvor ærten ligger.

Dette trick bliver udført på alle gågader i storbyerne af svindlere, der bruger tre tændstikæsker, og en kugle af sølvpapir. Spil aldrig med dem, du vil altid tabe!

 

REKVISIT:

 

Når du kender hemmeligheden ved dette trick, ved du, at ligegyldig hvilken skal tilskuerne vælger, vil ærten altid ligge under en af de andre skaller. Kunstneren ved altid med 100 % sikkerhed, under hvilken skal ærten ligger, så han kan også lade tilskuerne være heldig en gang imellem.

Tricket har i mange år været udført med almindelige valnøddeskaller og en lille ært. Der kan også bruges andre redskaber, f.eks. tændstikæsker og sølvpapirskugler eller skumgummi kugler. Små bægre, og små stofkugler, nogen endda med indbygget magnet.

 

FORKLARING:

 

Det er bedst at udføre tricket med en dug eller en close - up måtte som underlag.

Læg de tre skaller ud på bordet, og læg den midterste skal over din kugle. Grib nu med højre hånd om skallen med pegefingeren på forsiden og tommel og langfingeren på bagsiden så langt nede på skallen som muligt. Fingerspidserne skal helst berøre dugen. Skub nu skallen ca. 10 cm. fremover på bordet, imedens du løfter den lidt. Derved glider kuglen automatisk ud af skallen på bagsiden og klemmes skjult mellem lang og ringfingeren. Grib fat i kuglen med disse to fingre, uden at nogen aner det. Uden at nogen aner det, holder du nu kuglen skjult i hånden. Flyt på de to andre skaller på samme måde, og når du trækker en af dem lidt tilbage, lader du kuglen glide ind under denne skal.

Bed en tilskuer om at pege på den skal, hvor han mener at kuglen skjuler sig. Han vil selvsagt pege på den midterste, men kuglen viser sig at ligge under en af de andre skaller.

Du kan også gøre det således, at du beholder kuglen skjult i hånden, lige indtil en af tilskuerne har udpeget en skal. Tilskueren får lov til at pege på endnu en skal, og idet du viser den tredje skal frem, trækker du den lidt tilbage, og lader kuglen svippe ind under skallen.

Hvis du syntes, at det er vanskeligt at få kuglen til at rulle ud af skallen, kan du løfte bagsiden af skallen en anelse op fra bordet, men hold altid om skallens nederste kant.

Øv dig en del på disse greb, og lav din egen personlige rutine, hvor kuglen hopper fra den ene skal til den anden.

Tilbage: