MINI KARTOTKSKASSE.
EFFEKT.
Denne lille æske, kan du vise tom, for derefter at lukke den i. Når du igen viser æskens indhold, er den fyldt med silketørklæder, skumkugler eller andre ting.
REKVISIT:
Af en almindelig husholdnings tændstikæske, laves denne rekvisit.
Tøm æsken, og lim et stykke karton på den ene ende.
Lav så et hul i samme ende på den side der skal vende ned af. Hullet er ca. 1,5 cm.
På bunden skæres den ene ende af, og der laves et huld det samme sted som i æsken. Hullet skal her gå helt ud i enden på æsken.
I den anden ende sættes en stor perle fast til at trække i, når æsken skal åbnes. Dette kan gøres ved at sy den fast, eller sætte den fast med en (soldat) clips.
Nu skal der laves en ny inderæske af karton. Den skal kunne passe nøjagtig i den originale inderæske.
Også i denne æske laves et hul i enden, der passer til de andre huller i æskerne.
Til sidst kan man klæbe noget farverigt papir på yderæsken, eller lade den være som den er.
Saml æskerne, og læg det du vil fremtrylle i den inderste æske.
Når du skal vise æsken tom, stikker du en finger op i hullet på bagsiden af æsken, og trækker skuffen ud. Derved holdes den inderste æske tilbage, og du viser at æsken er tom.
Træk ikke bunden helt ud, men skub bunden tilbage i æsken.
Når du næste gang trækker bunden ud, fjerner du fingeren fra hullet, og trækker begge bunde ud samtidig.
Hold æsken lidt ned af på skrå når du viser den tom, så vil ingen bemærke endestykket på den inderste æske.
