OKITO-GLASSET.
EFFEKT.
Kunstneren viser et glas tomt, for derefter at fylde det med mælk.
Derefter låner kunstneren et armbåndsur fra en tilskuer, og for at prøve om uret er vandtæt, dypper han det i mælken. Ved en fejltagelse taber han uheldigvis uret ned i mælken.
Da det er ekstra stærk mælk, forsvinder uret, idet kunstneren hælder mælken tilbage i en kande, eller drikker det.
Uret kan så komme til syne et helt andet sted, fuldstændigt uskadt.
Tryl et farvet tørklæde væk, for straks derefter at trække det op af mælken hvor det er fuldstændigt tørt.
Læg et blåt tørklæde ned i mælken, og når du trækker det op har det skiftet farve til rødt.
Mulighederne er mange, og med dette glas kan man trylle mange ting væk, eller forandre ting.