PERLE - COCKTAIL.
EFFEKT.
Kunstneren fremviser 3 glas, som indeholder hver sin farve perler, f.eks. er der røde i den ene, blå i den anden og gule i den tredje. Publikum vælger nu frit 2 af glassene, og de to hold perler hældes sammen og rystes som en cocktail. Alle kan nu tydeligt se, at perlerne er godt blandede. Nu holder kunstneren glassene et kort øjeblik bag sin ryg, og hurtigt fremtager han glassene igen, et i hver hånd, men det forunderlige er sket! Perlerne er delt i hvert glas efter farve. I det ene glas befinder sig den ene farve (f.eks. rød), og i det andet glas befinder sig den anden farve (f.eks. blå).
Publikum vælger frit mellem glassene, og perlerne hældes enkeltvis fra det ene glas til det andet. Der foretages ingen ombytning og ingen forberedelse.