RING - GENNEMTRÆNGNING.

 

EFFEKT:

Vis en lille plasticring frem, og tag op af din lomme et reb på ca. en meter. Rebet binder du sammen så det danner en ring. Bed en tilskuer om at sætte plasticringen ned over rebringen. Lad plasticringen kører frem og tilbage på rebringen, medens du holder denne udstrakt mellem dine hænder. Plasticringen sidder på ydersiden på rebringen.

På din kommando kan du få plasticringen til at stoppe hvornår du vil, men pludselig er plasticringen ikke mere på ydersiden af rebringen, men hænger inden i rebringen. Publikum kan selv løse knuden op for at tage ringen ud.

 

REKVISIT:

Et stykke reb på en meters længde samt to ens plasticringe.

FORKLARING:

 

Den ene ring sætter du ind på midten af rebet, og lægger den ned i din venstre lomme med ringen først, sådan at rebenderne ligger øverst i lommen, så de er lette at få fat i.

Tag den anden ring op og giv den til en tilskuer. Tag fat i rebenderne i lommen, og tag langsomt rebet op, idet du lader rebet kører gennem din let knyttede hånd, indtil ringen, der sidder på rebets midte kommer op og bliver skjult i din venstre hånd. Der holder du den, medens du binder rebets ender samme med begge hænder (fig. 1), idet du samtidig bøjer venstre hånds ring og langfinger ind over rebringen, så du skjuler plasticringen.

Du kan nu trække rebringen gennem venstre hånd, samtidig med at plasticringen skjules i hånden. Ved at trække rebet stramt ud imellem dine hænder, får tilskuerne opfattelsen af du gør det for at stramme knuden (fig. 2).

Bed en tilskuer om at sætte plasticringen ned over rebringen og lad den køre ind på midten og frem og tilbage. Ved at udvide rebet med dine fingre, kan du få ringen til at stoppe hvor du vil (fig. 3).

Lad nu ringen køre ned mod venstre hånd og skjul ringen her med tommel og pegefingeren. Tag med højre hånds pege og tommelfinger fat i rebringen inden i venstre hånd og træk rebringen ud af venstre hånd. Den ring der var udenfor rebringen bliver tilbage og skjules i venstre hånd. Hold rebringen i højre hånd, og vis at ringen nu er bundet ind på rebringen (fig. 4).

Du kan lade denne ring køre et par gange frem og tilbage i rebringen, inden du giver dine tilskuer den til undersøgelse.

Øv dig på denne ombytning af ringene nogle gange, inden du viser det for dit publikum.

 

Tilbage: