SUPERREBET.

 

EFFEKT:

 

Vis et reb frem på ca. 5 m. længde og træk i det, så alle kan se at det er et solidt reb. Bind enderne fast til to stole, eller to borde, så rebet nu hænger fast i hver sin ende, så du kan stå i midten, og holde rebet op. Med en saks klipper du rebet midt over, og viser publikum, at du står med to stykker reb, et i hver hånd. Bind de to reb sammen med en knude, så rebet bliver helt igen, bortset fra knuden. Bed en tilskuer om at udpege til hvilken side og hvor på rebet du nu skal klippe det over.

Der hvor tilskueren vælger, skubber du knuden hen og løser den op. Rebet er nu overklippet på det nye sted, og du kan vise rebene frem i hver sin hånd.

Bind rebene sammen igen og flyt knuden der hen hvor tilskuerne ønsker det. Lige meget hvor på rebet, kan du binde knuden op, og rebet er nu klippet over der hvor tilskuerne ønskede det.

Dette kan gentages lige så mange gange du ønsker det, men efter to til tre gange, fører du til sidst knuden helt ud til enden af rebet, som du løser op, hvorefter knuden forsvinder, og rebet er blevet helt igen. Løs også den anden ende af rebet op, og træk i det igen, så alle kan se at rebet er helt. Rebet er nu klar til næste forestilling.

 

Tilbage.