TØRKLÆDERUTINE

Her er en sammensat tørklæderutine, som er rigtig god at vise i en børneforestilling. Jeg bruger den også til voksne, og her gør den også lykke.

FREMVISNING:

Kunstneren fremviser en tom sodavandsflaske med plastlåg, samt et helt tomt glas. Han spørger nu forsamlingen om, hvad farve den røde sodavand har, men alle kan jo se at den er tom. Derefter tager han låget af flasken for derefter at skænke sodavanden op i glasset. Straks når han hælder af flasken kommer der et rødt tørklæde til syne i glasset. Proppen sættes igen på flasken, og den vises helt tom. Derefter anbringes den på et bord, hvorefter der sættes et hylster over den tomme flaske. Publikum bedes holde øje med hylsteret, idet den tomme flaske ikke må forsvinde.

Det røde tørklæde fra glasset stoppes langsomt ind i kunstnerens venstre hånd, hvor det overraskende, efter at havde sagt ligesom en høne, pludselig bliver til et æg. Kunstneren vil nu afsløre hvordan han bar sig af, og viser ægget frem. Ægget er lavet af plastik, med et lille hul i, så det er let at stoppe det røde tørklæde ind i ægget. Alle kan lave dette nummer, derfor viser kunstneren det igen, så alle har forstået det. Ægget skjules i venstre hånd, og tørklædet stoppes nu ind i ægget endnu engang. Ægget vises frem og tørklædet er forsvundet. Pludselig tager kunstneren det røde hul i ægget af og anbringer det på sin næse, for derefter at slå ægget i stykker. Til alles overraskelse er det nu et rigtigt æg, og tørklædet er forsvundet.

Efter at havde vist sine hænder tomme, fanges der med venstre hånd i luften noget som kunstneren påstår at være det røde tørklæde. Idet han lukker hånden op viser det sig at være rigtig, det røde tørklæde er igen kommet til syne. Derpå stikkes det røde tørklæde ind i den knyttede venstre hånd igen, og fingrene kan nu åbne sig en efter en, tørklædet er forsvundet, og hænderne han vises helt tomme. Kunstneren påstår at han stak tørklædet ind i sin inderlomme på jakken. Han åbner jakken og i hans inderlomme sidder et tørklæde, men det er gult. Kunstneren spørger om ikke det var det tørklæde, men publikum vil ikke give ham ret. Kunstneren viser nu det gule tørklæde frem, lægger det over sin venstre hånd, og laver en fordybning midt i det gule tørklæde. Op af fordybningen trækker han nu det røde tørklæde frem.

Kunstneren forklarer at nummeret nu bliver dobbelt så svært, idet han nu vil trylle både det gule og det røde tørklæde væk. Som sagt så gjort, først stoppes det gule tørklæde ind i venstre hånd og derefter det røde. Hænderne han derefter vises tomme, tørklæderne er forsvundet i fri hånd.

Kunstneren fortæller at hånden er hurtigere end øjet, ellers var der ingen som fik et blåt øje, for så ville de bukke sig inden de blev ramt. Derfor har kunstneren stoppet de to tørklæder ind i munden, uden at publikum har set det. Det er ikke mange som vil tro på det, selvom kunstneren kan fremvise en bule i sine kinder. Fra sine tomme fingre, fremtrækker kunstneren nu først det røde tørklæde og derefter det gule tørklæde ud af munden, til stor overraskelse for tilskuerne.

Kunstneren tager nu en avis og river en avisside ud af den. Derefter laver han et stort kræmmerhus af avissiden og fortæller publikum at han nu vil trylle det røde tørklæde væk i kræmmerhuset. Han stopper det røde tørklæde ned i kræmmerhuset, men publikum fornemmer at han i stedet gemmer det i sin ene lomme. Dette narrenummer modbeviser kunstneren straks, idet han viser kræmmerhuset frem, med det røde tørklæde. Derefter stopper han igen tørklædet ned i kræmmerhuset, men er så uheldig ikke at opdage, at en lille flig stikker ud af hans skjorte, idet det er her han forsøger at gemme det.

Publikum tror at her kan de afsløre kunstneren, men det viser sig at den lille flig er et lille narretørklæde og det rigtige tørklæde stadig befinder sig i kræmmerhuset.

Nu vil kunstneren få det røde silketørklæde til at forsvinde uden at rører ved det. Det anbringes oven på kræmmerhuset og kunstneren tager sin tryllestav og stopper tørklædet ned i kræmmerhuset synligt for alle. Alle kan se kunstnerens fingre og han har ingen mulighed for at gemme tørklædet her. Straks derefter kan kunstneren åbne kræmmerhuset, det røde tørklæde er forsvundet.

Avissiden vises frem fra begge sider, og der rulles et nyt kræmmerhus af den. Hvor blev det røde silketørklæde af?

Kunstneren griber ned i kræmmerhuset og hiver et flag op af det, og endnu et. En af publikum får lov til at holde det første flag, og kunstneren kan derefter hive det ene flag efter det andet ud af kræmmerhuset. Til sidst hænger der en snor med flag tværs over senen. Der er så mange at de ikke kan være i kræmmerhuset igen.

Kunstneren spørger publikum om de stadig holder øje med flasken under hylstret, og idet han langsomt løfter hylstret kommer flasken til syne. Flasken er ikke længere tom, men der ligger et rødt silketørklæde inden i den, selvom der stadig sidder en prop i flasken. Proppen tages af og silketørklædet trækkes ud til stor forbavselse for tilskuerne.

Tilbage.