VENDE - KORTET.
EFFEKT.
Kunstneren viser to almindelige kort, et rødt og et sort. Derefter bøjer han det ene kort sammen på langs, med bagsiden udad. Han viser publikum at dette nummer er let at lave, idet kortet nu ligner en lille båd, - tøf – tøf – tøf. Kunstneren beder nu en tilskuer om at bøje det andet kort sammen, men på tværs af dette, med bagsiden udad. Tilskuerens kort rækkes nu til kunstneren, som sætter det ind i sit eget kort. Kortene vendes samlet med billedsiden udad, så publikum kan se forskellen på kortene. Spørg om nogen kender ordsproget "en snæver vending", og ved at skubbe det inderste kort til den ene side, er det vendt med bagsiden udad. Når det skubbes til den anden side vender det sig igen om, så billedsiden vises. Dette kan gøres flere gange, for til sidst at rive begge kort over på midten, og overrække det til den tilskuer som foldede det sidste kort, for at han kan gennemskue tricket. Alle er lige overrasket.